Foreningens vedtægter

Vedtægter for Rødby Svømmeklub

§ 1 – Navn og formål

Foreningens navn er Rødby Svømmeklub. Formålet er at samle alle svømmeinteresserede for gennem undervisning at fremme interesse og færdigheder i svømning og livredning. Klubben er medlem af Dansk Svømmeunion og Dansk Svømme- og Livredningsforbund under Dansk Idrætsforbund.

§ 2 – Indmeldelse og kontingent

Alle interesserede kan blive enten aktivt eller passivt medlem af Rødby Svømmeklub. Passive medlemmer har dog ikke stemmeret ved generalforsamlingen. Konkurrencesvømmere under Rødby Svømmeklub skal dog opfylde Dansk Svømmforbunds betingelser.

Alle aktive over 14 år, har stemmeret ved generalforsamlingen. Børn under 14 år er repræsenteret ved deres forældre.

Kontingent betales forud kvartalsvis og beløbet fastsættes af bestyrelsen.

§ 3 – Generalforsamling

Generalforsamlingen er højeste myndighed i alle foreningens anliggender. Generalforsamlingen sammenkaldes af bestyrelsen med 14 dages ved indvarsling i de lokale dagblade. Forslag der ikke er opført på dagsordenen kan en generalforsamling ikke tage bindende beslutning om. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig ved simpelt stemmeflertal uden hensyn til de fremmødtes antal. I tilfælde af stemmelighed r sagen forkastet.

Dog kræves ved lovændringer 2/3 af de afgivne stemmer.

§ 4 – Ordinær generalforsamling

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar måned med følgende dagsorden;

  1. Valg af dirigent.
  2. Formanden aflægger beretning om foreningens virksomhed det forløbne år.
  3. Kassereren forelægger det reviderede regnskab for det forløbne regnskabsår, der følger kalenderåret.
  4. Behandling af indkomne forslag.
  5. Valg.
  6. Valg af 2 revisorer (hvert andet år).

Forslag fra medlemmer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være indgivet til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen afholdelse.

§ 5 – Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning til dertil eller senest 4 uger efter at mindst 25 % af stemmeberettigede medlemmer skriftligt har forlangt en sådan afholdt. Begæring om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling skal ledsages af angivelse af forhandlingsemnerne, hvilke skal opføres på dagsordenen. Indkaldelsen skal ske med mindst 14 dages varsel.

§ 6 – Foreningens ledelse

Bestyrelsen sammensættes som følger: Formand, næstformand, sekretær, kasserer, + 1 bestyrelsesmedlem.

Endvidere vælges 2 suppleanter + to revisorer.

Bestyrelsens medlemmer vælges for en toårig periode, dog således at valg af formand, sekretær og et bestyrelsesmedlem foregår på alle ulige årstal, valg af næstformand og kasserer foregår på alle lige årstal. Valg af revisor foregår ved én hvert andet år.

Den på generalforsamlingen valgte bestyrelse konstituere sig selv.

Valgbar til bestyrelsen er alle aktive medlemmer over 18 år.

Tilføjelse.    Vedtaget på ordinær generalforsamling 28. februar 2017.

Tegningsregel. Tegningsberettiget i Rødby Svømmeklub er formanden sammen med kassereren. Ved formandens kan det være næstformanden sammen med to andre bestyrelses medlemmer.

§ 7 – Øvelser

Bestyrelsen antager de for undervisningen nødvendige lærerkræfter og bestemmer, hvor og i hvilket omfang undervisningen skal finde sted, og det er medlemmernes pligt at rette sig efter disse bestemmelser.

§ 8 – Indmeldelse og udmeldelse

Al ind- og udmeldelse skal ske skriftligt til et af bestyrelsesmedlemmerne eller til  svømmetræneren. Udmeldelse senest 30 dage før et kvartals udløb, dog følges DSLF´s udmeldelses- og karantænebestemmelser.

§ 9 – Opløsning

Foreningen kan kun opløses, når opløsningen besluttes på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, hvor mindst halvdelen af foreningens medlemmer er til stede og mindst 2/3 stemmer derfor.

I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder svømmeklubbens eventuelle midler Kommunale børneinstitutioner i Rødby og Holeby.

Vedtaget på ordinær generalforsamling d 26. februar 2008.

Bente Bagge Hansen – formand

Lene Olesen

Hanne Kobbernagel

Fie Hansen

Kikke Friis

Jytte Møss

Annelise Pedersen

Ændring til Rødby Svømmeklubs Vedtægter, besluttet og godkendt på generalforsamlingen d. 16 februar 2015.

§ 9 - Opløsning.: I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder Svømmeklubbens eventuelle midler.; "Den gamle Lolland Kommunes Idrætsklubber." Herunder Rødby, Rødby Havn, Errindlev, Brandstrup samt Holeby klubber.

Dato. 16 februar 2015

Formand Rita Petersen

Rødby Svømmeklub