Børne og Babyhold

SVØM OG LEG:

Vores mål er at gøre børnene fortrolige med vandet. Det sker ved leg, lære at få hovedet under vand, åbne øjnene under vand, flyde på vandet, hoppe i fra kanten, lægge sig ned i vandet og svømme med plade ved at bruge benene. Vi vil også lære børnene, hvad man må og ikke må i svømmehallen, at det ikke gør noget, at nogle er bedre end andre i vandet, og at man skal høre efter hvad trænerne siger.

BEGYNDERHOLD:

Her er vores mål, at lære børnene at trække vejret rigtigt, når de svømmer, bruge armene, at sætte arme, ben og vejrtrækning sammen, så de kan svømme, at dykke, og flyde hvis de ikke allerede kan det.

Målet er, at de kan og tør svømme 25m med bælte i det dybe bassin ved sæsonslutning. Det er ikke sikkert, at det lykkes efter én sæson, men først efter næste sæson. Det er bedre at være supergod på et hold i et stykke tid, end at være den dårligste på holdet i længere tid. Ligeledes lærer børnene, hvad de må og ikke må i svømmehallen, at høre efter hvad trænerne siger, at alle er lige gode uanset hvad man kan og hvordan man ser ud, at vise hensyn overfor hinanden, at få et positivt forhold til vandet.

LET ØVEDE:

Man svømmer nu i det dybe bassin.

Her følges op og udvikles på det man har lært på begynderholdet. Vi går dybere ind i de tre svømmearter: Crawl, rygcrawl og brystsvømning.

Der øves udspring fra kant og skamler, flydeøvelser og dykning til bunden i den lave ende af bassinet. Målet på dette hold er fortrolighed til det dybe vand. Man må ikke rykke op på holdet for ØVEDE før man svømmer UDEN BÆLTE!

ØVEDE:

På dette hold svømmes kun UDEN BÆLTE, med undtagelse af i mere direkte indlæringssituationer, hvor man bruger bælte.

Man lærer mere præcise og korrekte svømmeteknikker i de tre svømmearter, som er nævnt under LET ØVEDE. Vi begynder ligeledes at svømme butterfly. Dette kan generelt lade sig gøre, fordi børnenes motorik og alder gør, at de er bevidste om det at få rettet detaljer.

For de bedste vil der være mulighed for at deltage i mindre svømmestævner.

Dette afgøres af træneren.

KOMBIHOLD:

Man videreudvikler teknikken og øver styrke og udholdenhed i vandet. Nogle af svømmerne på dette hold deltager i forskellige former for svømmestævner, som f.eks. Nålestævner, SRØ- mesterskaber (Østdanmark), danske mesterskaber og stævner i Tyskland.

Dette alene afgøres af de personlige tider man har opnået.

BABYSVØMNING:

Babysvømning er for forældre og børn, hvor forældrene er med i vandet. Det kan være én forælder eller begge, der deler en behagelig oplevelse med deres lille barn. Træneren på dette hold er behjælpelig med anvisninger på, hvordan børnene bliver glade for at bevæge sig i vandet.

FEJLPLACERING:

Såfremt instruktøren finder, at er barn er fejlplaceret, vil vedkommende kontakte forældrene for flytning til et andet hold. Ligeledes kan

instruktøren i løbet af en sæson tale med forældrene om flytning til et

andet hold, hvis barnet har udviklet sig til det.