Voksenhold

BEGYNDERE/LET ØVEDE VOKSNE:

Dette hold er for voksne, der aldrig har lært at svømme, eller som ønsker at forbedre sin kunnen. Der er flere end du tror, så kom bare. Vi har det sjovt, mens vi lærer noget.

VANDSKRÆK:

For dem, der er bange for vandet, men som gerne vil komme over det. Du er ikke den eneste, så kom og vær med. Vi tager det i små ”bidder” og giver dig den tid, du skal have for at blive tryg nok til at gå videre til næste fase i forløbet. Vi har taget specialkursus i dette.

DET SKULLE GERNE VÆRE SJOVT AT SVØMME.

WATER WALKING:

Water walking er for alle. Det er ret nyt i Danmark, men almindeligt i New Zealand, hvor det stammer fra. Denne form for sport er god til at forebygge enhver form for sportsskader, men også for motionens og hyggens skyld. Det er ikke nødvendigt at kunne svømme, da man har bælte på hele tiden. Hovedet behøver heller ikke at komme under vandet. Træneren er behjælpelig med gode råd og øvelser.

 VANDGYMNASTIK:

Vandgymnastik er ikke gymnastik i en gymnastiksal, hvor man står i vand til knæene og fryser, men en form for bevægelse, hvor vandet giver modstand og massage i den udstrækning, som den enkelte lægger i de forskellige øvelser. Der opstår sjældent den store muskelømhed, men en behagelig træthed i de mange muskler, som bruges i den ca. ½ time en lektion varer. På dette hold er der som regel et godt socialt samvær, både i vandet og det efterfølgende saunabesøg.

Vandgymnastik er meget brugervenligt, da vandet hjælper med at holde balancen, også selvom man har besvær med ryg, arme eller ben.

Det er ingen betingelse, at man kan svømme. Det er dog en fordel, at man ikke er bange for vandet, men at man kan betragte vandet som et hjælpemiddel. Holdet er både for mænd og kvinder.

Aqua Zumba fitness.

Aqua Zumba fitness, bygger på grunddansene, merengue, salsa, reggaeton og cumbia, og bruger verdensmusik fra disse stilarter, samt på grundlæggende Aqua fitness principper. Den dynamiske musik bruges til, at skabe serier baseret på fire grundtrin i hver stilart. Disse grundtrin varieres således, at Aqua Zumba fitness bliver en motionsform som er sjov, kredsløbsstyrkende, muskeltrænende, rytmisk og styrker kropsbevidstheden. 

CRAWL VOKSNE BEGYNDER:

Crawl for voksne er for alle voksne, der gerne vil lærer at svømme crawl, som ikke har vandskræk, eller som gerne vil have instruktion i at lære at svømme det korrekt.